Betty er et forenings skib og har derfor brug for sponsorater for at få råd til vedlighold og almindelig drift.

Et gammel træskib som Betty går i stykker fra tid til anden, så derfor har vi nogle gange store projekter som at renovere elnetværket eller skifte planker i skroget

Vi er pr dags dato sponsoreret af

  • Norlys
  • Jem og Fix
  • Cobham Satcom

Norlys

Vi er utrolig glade og stolte over, at Norlys er vores største sponsor med en generøs donation på 100.000 kr. 🙌 Sådan en støtte betyder alt for en forening som vores, og vi er dybt taknemmelige.

Bidraget går 100% til værftet, hvor dygtige folk sørger for at holde Betty i topform. Det kræver mange ressourcer at holde et skib som vores sejlklart – og uden værftet kunne Betty ganske enkelt ikke flyde.

Støtten giver os mulighed for at sejle trygt om sommeren og skabe fællesskab og hygge, når vi mødes om vinteren til vedligeholdelse 🌊⚓

Næste gang du kører over Limfjordsbroen og ser Betty, kan du sende en varm tanke til Norlys – for uden deres hjælp ville hun ikke stråle helt så flot.

Tusind tak til Norlys for den fantastiske støtte! ❤️

Jem og fix

Jem og Fix har været så gavmilde at sponsorere et gavekort på 5000 kr til deres butikker. Gavekortet kunne bruges på hvad som helst og det blev blandt andet benyttet til at putte et super flot og solidt telt over Betty til Vinter Arbejde

Cobham Satcom

Cobham Satcom har sponsoreret en reparation af vores bærbare VHF nødradio “SAILOR SP3520” og har i samme omgang doneret en helt ny “SAILOR SP3520” til skibet. Dermed har vi to nødradioer så den ene kan være lokaliseret bagerst i skibet og den anden i soveområdet.

Til april tilføjede de endnu et sponsorat til skibet. Deres super seje satellit terminal som vi skulle have for at kunne sejle med i tall ship races. Mange tak til Cobham Satcom og vi håber at kunne teste jeres fremtidige produkter!