Ansøgning til Skibsbevaringsfonden, angående restaurering af Lodsen#
Lodsen er i ringere stand, end vi forventede, og det vil ikke være realistisk, at vi selv kan sætte den i stand inden for den tidsramme, vi har, med plads på land.
Der er taget kontakt til Hobro Værft, som er positive over for muligheden.
Vi regner med, at Skibsbevaringsfonden højst sandsynligt kun vil sige ja til, at Lodsen bliver restaureret til en meget original stand. Det vil sige, at det meste af dækket højst sandsynligt bliver “åbent”, altså kun med sovepladser foran og bagved og uden en lukket messe og sådan noget.
Vi vil gerne ned og kigge på Bette Dan og de andre skibe, som minder om Lodsen, for at vurdere, hvad vi gerne vil ansøge om. Kan vi lide den måde, de skibe er bygget på?
Vi kan lave ansøgningen hurtigst muligt.
Der er ingen garantier for, at det kan lykkes, men bestyrelsen og Peter (bådbyggeren i Hobro) er optimistiske omkring, at vi kan blive godkendt af Skibsbevaringsfonden.
Det koster 5.500 kr. at få den fragtet til Hobro. Vi er tidspressede, fordi den skal flyttes fra, hvor den står nu, inden for en uge.
Bestyrelsen vælger at fragte Lodsen til Hobro og sætter gang i arbejdet med at ansøge Skibsbevaringsfonden.
Vi skal have nogen til at tage imod båden i Hobro. Ellers stiller vi den på Ralvej.
Vi skal starte ansøgningsprocessen - Morten kontakter Peter (bådbygger) og står for ansøgningsprocessen.
Vi håber, det er muligt for Skibsbevaringsfonden at finansiere det hele.
Vi bør forholde os til den konkrete gæld og lave en plan for afviklingen af gælden, så vi ikke fortsætter med at oparbejde gæld uden en plan for afvikling.
Forhåbentlig får UniSail et driftsbudget fra kommunen i år, som kan dække de udgifter, UniSail har haft og får i 2026.
Der kommer et forslag om at hæve kontingentet for medlemmer, der kan og vil støtte mere. Dette kunne være medlemmer med lave udgifter og høje indkomster. Eksempelvis dem, der ikke er studerende længere.
Der kommer et forslag om at ændre kontingentmodellen, så der kommer et forskelligt kontingent for de medlemmer, der lægger meget frivilligt arbejde, og almindelige medlemmer. Forslaget kommer også ud fra en forestilling om, at mange potentielle medlemmer bliver skræmt væk af det frivillige arbejde, der ligger i at drive et gammelt træskib. Bestyrelsen vil gerne have flere almindelige medlemmer, og måske er et forskelligt kontingent en måde at fjerne presset. Feedback om forslaget søges (skriv til Jeppe).
Der skal indgå mere kassererarbejde, og bestyrelsen vil indkalde til et møde med kassereren Tommy og Jesper Blynel, som er kasserersuppleant, for at få mere gang i arbejdet.
Bestyrelsen vil gerne konvertere kortfristet gæld og tilføje den til gældsbrevet.